Ring til os

Skriv til os

​Få livsglæden tilbage

Støtte og hjælp​

​Personlig udvikling

Psykoterapeut støtter og hjælper i livets kriser

Har du brug for støtte og hjælp til arbejdet med selvværdsproblemer, angst, depression eller andre af livets kriser, står jeg til rådighed med viden og redskaber fra min uddannelse som ID-Psykoterapeut. Jeg hjælper patienter fra hele landet, for eksempel fra Esbjerg, Bramming og Vejen.

Psykoterapi giver livsglæden tilbage

Livet skal leves, medens man har det.... Det udsagn hører man ofte, men det er ikke altid, at det er så nemt i virkeligheden. Ofte er der forhold, som gør det svært at nyde livet i hverdagen. Det kan se ud til at være forholdet til partneren eller jobbet som giver problemer, men bag det er det oftest vores egne handlinger, fordomme og holdninger, som lægger blokeringer i vejen.

At vi er vores egen værste fjende kan lyde paradoksalt, når det samtidig er inde i os selv, at vi rummer ressourcerne til at finde den ro og stabilitet, som vi så brændende ønsker at finde og som vi ofte bruger et helt liv på at jagte ude i omverdenen. Vi vil dog kun i ganske få glimt, måske aldrig, finde den derude. Det er inden i os selv, at vi skal finde roen og styrken til et godt liv. Arbejdet med at forstå sig selv er en livsopgave, som en psykoterapeut kan hjælpe dig godt på vej med.

Personlig udvikling i samarbejde med en psykoterapeut

Uanset, hvornår man begynder og hvor megen tid man bruger, vil der til evighed dukke nye sider og facetter op. I vores normale liv bruger vi måske 10 - 20 procent af de ressourcer, vi har til rådighed.

Psykoterapien, eller den personlige udvikling, som jeg hellere vil kalde den, er derfor et redskab til at finde en større del af de ressourcer, vi er født med, men som vi ikke bruger i hverdagen. Det føles som en gave, hver gang en ny ressource bliver fundet.

Min særlige interesse, som psykoterapeut, er netop arbejdet med at finde, forstå og anvende de ressourcer, som vi hver især rummer og som kan give os en bedre livskvalitet.

​Ønsker du hjælp til de indre kampe?

Er du interesseret i at høre mere eller gerne vil bestille tid til en konsultation med en psykoterapeut, er du velkomme til at kontakte mig på telefon 25 74 11 83 eller på e-mail niels@amorsen.org. Jeg ser frem til at høre fra dig.​

Skriv til Terapicenteret Vejrup​

hvis du er interesseret i at høre mere eller har fået lyst til at prøve selv

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Terapicenteret Vejrup

V/ Niels Jørgen Amorsen

CVR: 38399985